09.03.2026
Om afgørelser i seniorpensionssager
Hvad viser målingen?
Måling 1: Antal tilkendelser
Målingen opgør det samlede antal tilkendelser i sager om seniorpension i kommunerne/seniorpensionsenheden i den valgte periode.
Måling 2: Antal afslag
Målingen opgør det samlede antal afslag i sager om seniorpension i kommunerne/seniorpensionsenheden i den valgte periode.
Måling 3: I alt
Målingen opgør det samlede antal afgjorte sager om seniorpension (tilkendelser og afslag) i den valgte periode.
Måling 4: Tilkendelsesandel
Målingen opgør andelen af det samlede antal afgjorte sager, hvor der er blevet tilkendt en seniorpension.
Hvordan er målingen beregnet?
Måling 1: Antal tilkendelser
Målingen opgør det samlede antal tilkendelser i sager om seniorpension indberettet af kommunerne/seniorpensionsenheden for den valgte periode. Alle tilkendelser overlapsbehandles således at der kun kan være én tilkendelse per cpr-nummer. Det er altid nyeste indberetning, som er gældende. Observationer, hvor alderen er under 59 år udgår af opgørelsen.
Måling 2: Antal afslag
Målingen opgør det samlede antal afslag i sager om seniorpension indberettet af kommunerne/seniorpensionsenheden i den valgte periode. Alle afslag medtages, der kan således være flere afslag per cpr-nummer. Det er muligt at opgøre årsagen til afslagene under fordelingsvariablene.
Måling 3: I alt
Målingen er en sum af måling 1 og måling 2 og opgør det samlede antal afgjorte sager om seniorpension indberettet af kommunerne/seniorpensionsenheden i den valgte periode.
Måling 4: Tilkendelsesandel
Målingen opgør andelen af det samlede antal afgjorte sager, hvor der er blevet tilkendt en seniorpension, ved at dividere måling 1 med måling 3.
Antallet af afgørelser opgøres ud fra den afgørelsesdato, som er indberettet i sagen. Afgørelserne er ikke – modsat de fleste øvrige målinger på jobindsats – overlapsbehandlet for, hvorvidt der er udbetaling af ydelse bag. En person kan indgå flere gange i målingen, hvis der er ansøgt om seniorpension af flere omgange.
For de kommunale indberetninger indgår personen i opgørelsen i den kommune, som har indberettet sagen, og viser altså ikke noget om bopælskommune. For indberetninger fra seniorpensionsenheden indgår personen i bopælskommunen på afgørelsesdatoen. Kommuneskift foretages ikke i og med at udbetalingen af ydelse ikke indgår i opgørelsen. Alder bestemmes på afgørelsesdatoen. Data overlapsbehandles, således at en person med samme cpr-nummer, afgørelsesdato og afgørelse kun tæller med én gang. Den seneste indberettede observation er altid den gældende.
Hvad kan målingen fordeles på?
Målingen skal fordeles på geografisk område og periode. Derudover kan målingen fordeles på køn, alder, herkomst og årsag til afslag.
Hvor kommer data fra?
Data kommer fra kommunernes indberetninger til bi.star.dk af seniorpensionssager (SEP-modul). Per 1. januar 2021 er afgørelser i Seniorpensionsenheden ligeledes indarbejdet.
Hvor ofte kommer der nye tal?
Målingen opdateres hvert kvartal. Ved valg af måling fremkommer en uddybning af den valgte målingsgruppe, der bl.a. oplyser, hvornår målingen sidst blev opdateret, og hvornår den næste opdatering forventes. Opdateringskalenderen i topmenuen giver et fuldt overblik over opdateringskadencen for alle målinger på Jobindsats.dk.
Flere spørgsmål?
Kontakt: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Vermundsgade 38, 2100 København Ø, telefon 72 21 74 00, Viden og Analyse/ e-mail: jobindsats@star.dk