15.10.2026
Seniorpension: Forsørgelsesudgifter til seniorpension
Målingen viser de samlede offentlige forsørgelsesudgifter til seniorpension i den valgte periode, opgjort i løbende priser.
Om seniorpension
Seniorpension er for personer, der er tæt på folkepensionsalderen, og som har en varigt nedsat arbejdsevne i forhold til deres seneste job.
Det er en betingelse for tilkendelse af seniorpension, at man:
- har højst 6 år til folkepensionsalder
- har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-25 års beskæftigelse
- har en varigtnedsat arbejdsevne på højst 15 timer om ugen i seneste job.
Det er desuden en betingelse, at man opfylder de generelle krav til statsborgerskab, bopæl og bopælstid, som gælder for ret til seniorpension efter lov om social pension.
At udgifterne er opgjort i løbende priser betyder, at udviklingen i udgifter fra år til år angiver de faktisk afholdte udgifter til finansiering af seniorpension. Udgifterne er således ikke korrigeret for den årlige løbende satsregulering af overførselsindkomster, jf. satsreguleringsloven.
Hvad viser målingen?
Målingen viser:
- Offentlige forsørgelsesudgifter, løbende priser
Målingen kan fordeles på:
Alle fordelingsvariable opgøres den sidste dag, den enkelte modtog seniorpension inden for den valgte periode.
Personen tilknyttes den kommune, hvor vedkommende har bopæl i følge cpr-registret ultimo den måned, som udbetalingen af førtidspension vedrører. Hvis en person skifter bopæl i løbet af en måned, fordeles udgifterne på begge kommuner, og personen kan indgå med udgifter i flere kommuner.
Aldersmæssigt afgrænses målingen til at indeholde personer indtil de er nået folkepensionsalderen, og tæller således kun med til og med den måned, hvor de når folkepensionsalderen. Evt. udbetalinger, der ligger efter folkepensionsalderen frasorteres. Målingen tager hensyn til skiftende folkepensionsalder, som eksempelvis i 2018 var 65 år, mens den i 2020 var 66 år.
Ved fordeling af målingen på kommuner, dækker "Uoplyst område" hovedsageligt udbetalinger af seniorpension til personer bosat i udlandet.
Variabelbeskrivelser
Målingsvariabel 1: Offentlige forsørgelsesudgifter, løbende priser
Målingsvariablen viser de samlede offentlige forsørgelsesudgifter (kommunale + statslige udgifter) til seniorpension inden for den valgte periode. Udgifterne er målt i løbende priser.
De offentlige forsørgelsesudgifter er opgjort som forsørgelsesudgifter til forløb med seniorpension inden for den valgte periode. Det er forløbets faktiske placering og ikke tidspunktet for, hvornår udgifterne bogføres, der afgør perioden for udgiften. Der er kun medtaget udgifter, der er skattepligtige i form af A-indkomst.
Afgrænsninger
I målingen indgår:
- Forsørgelsesudgifter til seniorpensionsforløb i den valgte periode: Seniorpension + Seniorpension ekskl. pensionstillæg + Manuel korrektion SEP + Ekstra måneds pension
- Udbetalinger der er skattepligtige i form af A-indkomst
- Udbetalinger til personer til de når folkepensionsalderen – målingen tager hensyn til skiftende folkepensionsalder
- Udbetalinger til personer bosat i udlandet – vises under "Uoplyst område” i områdefordelingen
- Summen af kommunale og statslige forsørgelsesudgifter til seniorpension
Indgår ikke:
- Udbetaling af seniorpension til afdøde fra og med måneden efter deres dødsdag
- Udbetalinger uden samtidig registreret skattelinje
- Modregnede udbetalinger — sker der i perioden en modregning af det udbetalte, betragtes personen ikke som værende modtager af seniorpension; er beløbet større end det udbetalte i perioden, modregnes der også i perioden før og så fremdeles
Vær opmærksom på
Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering.
Kilder
- Data kommer fra Udbetaling Danmark Pension fra 1. marts 2020.
- Januar og februar 2020 kommer data fra KMD's register for sociale pensioner.
Opdatering
Målingen opdateres den 8. hverdag i hver måned. Målingen opdateres med en ny periode 1 måned efter den seneste periodes afslutning. Det betyder fx, at i marts måned opdateres målingen med data for februar måned, som den seneste periode, der kan hentes tal for.