Tilfredse brugere
I november 2024 afsluttede vi tilfredshedsundersøgelsen af Jobindsats, hvor i alt 208 personer deltog. Stor tak til alle jer, der har taget jer tid til at svare og dele jeres mening med os.
Undersøgelsen viser, at 83 procent af jer er enten tilfredse eller meget tilfredse med Jobindsats. I er særligt tilfredse med Databanken. Derimod er tilfredsheden lavere i forhold til Jobindsats’ API, hvilket kan hænge sammen med nogle af de ønsker, I har delt med os.
Inputs fra undersøgelsen
Vi har skrevet alle jeres forslag og ønsker ned og vil gøre vores bedste for at imødekomme så mange af dem som muligt i vores fremtidige arbejde med Jobindsats.
I tilfredshedsundersøgelsen er der blandt andet kommet ønsker til, at vi arbejder med vores vejledning til API. Flere af jer er interesseret i at anvende API’et, men har brug for en vejledning, der er mere brugervenlig og udførlig.
Derudover arbejder vi på at forbedre søgefunktionen på Jobindsats, så det i højere grad bliver nemmere at finde blandt andet nyheder og målinger.
Hvis I har flere forslag, ønsker, ris eller ros inden den næste tilfredshedsundersøgelse ultimo 2025, er I altid velkomne til at skrive til os på jobindsats@star.dk.
Endnu en gang tak for jeres bidrag.
Venlig hilsen
Jobindsats teamet