STAR har nu opgjort den registerbaserede, sæsonkorrigerede ledighed for juli 2024.
I juli 2024 var der 87.100 fuldtidsledige, når der korrigeres for sæsonudsving. Det er 400 flere end måneden før, jf. tabel 1. Den sæsonkorrigerede ledighed som procent af arbejdsstyrken er 2,9 procent i juli 2024.
Tabel 1. Antal sæsonkorrigerede fuldtidsledige i juni og juli 2024
Ydelsesgruppe | Antal sæsonkorrigerede fuldtidspersoner i juni 2024 | Antal sæsonkorrigerede fuldtidspersoner i juli 2024 | Forskel | Udvikling i procent | Den sæsonkorrigerede ledighed i pct. af arbejdsstyrken i juni 2024 |
Dagpenge | 74.600 | 74.900 | 300 | 0,4 | 2,5 |
Kontanthjælp | 12.100 | 12.200 | 100 | 0,8 | 0,4 |
Total | 86.700 | 87.100 | 400 | 0,5 | 2,9 |
Anm.: Tallene i tabellen er afrundet til nærmest 100’er, hvorfor de kan afvige i forhold til tallene i målingen på Jobindsats.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Jobindsats.dk.
Udviklingen dækker over, at antallet af sæsonkorrigerede dagpengeledige er steget med 300 fuldtidspersoner fra juni 2024 til juli 2024, mens antallet af kontanthjælpsledige er steget med 100 fuldtidspersoner. Ændringen fra juni til juli i den sæsonkorrigerede ledighed er 700 fuldtidspersoner lavere end den estimerede ændring fra ledighedsindikatoren for juli 2024 offentliggjort den 6. august 2024. Forskellen i den sæsonkorrigerede ledighedsindikator og den sæsonkorrigerede ledigheden skyldes, at der har været et ekstraordinært højt antal efterregistreringer af dagpengemodtagere i juni måned 2024.
Revision af den registerbaserede ledighed
I forbindelse med, at de sæsonkorrigerede ledighedstal er blevet opdateret med nye tal, har STAR opjusteret tallene for juni 2024 med 600 fuldtidspersoner, således at der ses et fald på 100 fuldtidspersoner i stedet for et fald på 300 fuldtidspersoner. Justeringen af tallene kan skyldes, at det faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) antal ledige er opdateret, men også en tilpasning af selve sæsonkorrektionen.
Om STAR's sæsonkorrigerede opgørelse af ledigheden
Den sæsonkorrigerede opgørelse af ledigheden er baseret på den faktiske ledighed. Inden tallene korrigeres for sæson, bliver de to seneste måneders faktiske ledighedstal opreguleret i forhold til de forventede efterregistreringer. De sæsonkorrigerede tal tager højde for mulige sæsonudsving. Det kan eksempelvis være forskelle i antallet af dage/arbejdsdage på tværs af måneder, sæsonmønstre i forhold til afholdelse af ferie eller sygdomsperioder og lignende. Sæsonkorrektion gør det muligt at følge udviklingen i ledigheden måned for måned. Du kan læse mere om STAR’s sæsonkorrektion af ledigheden i notatet 'Sæsonkorrektion i STAR' eller på info-siden. Næstkommende opdatering af den sæsonkorrigerede opgørelse af ledigheden offentliggøres d. 19. september kl. 9.00. STAR offentliggør derudover en sæsonkorrigeret ledighedsindikator hver måned. Den sæsonkorrigerede ledighedsindikator for august måned offentliggøres d. 5. september kl. 9.00.
Du kan dykke ned i de sæsonkorrigerede tal for antallet af fuldtidsledige:
Ledighed: Sæsonkorrigeret antal fuldtidsledige
Du kan også finde faktiske tal for ledige og fuldtidsledige:
Ledighed: Faktiske antal ledige og fuldtidsledige
Opdateringskalender for 2024
Måned | Vedrørende måned | Opdateringsdato for den sæsonkorrigerede ledighedsindikator | Opdateringsdato for den sæsonkorrigerede ledighed |
September | August | 5. september kl. 9.00 | 19. september kl. 9.00 |
Oktober | September | 4. oktober kl. 9.00 | 18. oktober kl. 9.00 |
November | Oktober | 6. november kl. 9.00 | 20. november kl. 9.00 |
December | November | 5. december kl. 9.00 | 19. december kl. 9.00 |