STAR har nu opgjort den registerbaserede, sæsonkorrigerede ledighed for august 2024.
I august 2024 var der 87.000 fuldtidsledige, når der korrigeres for sæsonudsving. Det er det samme antal fuldtidspersoner som måneden før, jf. tabel 1. Den sæsonkorrigerede ledighed som procent af arbejdsstyrken er 2,9 procent i august 2024.
Tabel 1. Antal sæsonkorrigerede fuldtidsledige i juli og august 2024
Ydelsesgruppe | Antal sæsonkorrigerede fuldtidspersoner i juli 2024 | Antal sæsonkorrigerede fuldtidspersoner i august 2024 | Forskel | Udvikling i procent | Den sæsonkorrigerede ledighed i pct. af arbejdsstyrken i august 2024 |
Dagpenge | 74.800 | 74.800 | 0 | 0,0 | 2,5 |
Kontanthjælp | 12.100 | 12.200 | 100 | 0,8 | 0,4 |
Total | 87.000 | 87.000 | 0 | 0,0 | 2,9 |
Anm.: Ledighedstallene i tabellen er afrundet til nærmeste 100’er, hvorfor de kan afvige i forhold til tallene i målingen på Jobindsats. Samtidig vil summen af niveauerne for dagpenge og kontanthjælp ikke nødvendigvis stemme overens med totalen.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Jobindsats.dk.
Udviklingen dækker over, at antallet af sæsonkorrigerede dagpengeledige er uændret fra juli 2024 til august 2024, mens antallet af kontanthjælpsledige er steget med 100 fuldtidspersoner. Ændringen fra juli til august i den sæsonkorrigerede ledighed er 200 fuldtidspersoner lavere end den estimerede ændring fra ledighedsindikatoren for august 2024 offentliggjort den 5. september 2024.
Revision af den registerbaserede ledighed
I forbindelse med, at de sæsonkorrigerede ledighedstal er blevet opdateret med nye tal, har STAR nedjusteret tallene for juli 2024 med 100 fuldtidspersoner, således at der ses en stigning på 300 fuldtidspersoner i stedet for en stigning på 400 fuldtidspersoner. Justeringen af tallene kan skyldes, at det faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) antal ledige er opdateret, men også en tilpasning af selve sæsonkorrektionen.
Udviklingen i ledigheden i 2024 og fra august 2023.
STAR’s seneste sæsonkorrigerede ledighedstal viser, at ledigheden er næsten uændret gennem de første otte måneder af 2024. Således er ledigheden steget med 500 fuldtidspersoner fra januar 2024 til august 2024. Udviklingen dækker over, at antallet af sæsonkorrigerede dagpengeledige er steget med 1.200 fuldtidspersoner fra januar 2024 til august 2024, mens antallet af kontanthjælpsledige er faldet med 700 fuldtidspersoner.
Samtidig viser de sæsonkorrigerede ledighedstal, at ledigheden er steget med 2.800 fuldtidspersoner det seneste år (fra august 2023 til august 2024), hvilket svarer til en stigning på 3 pct. Udviklingen dækker over, at antallet af sæsonkorrigerede dagpengeledige er steget med 4.000 fuldtidspersoner fra august 2023 til august 2024, mens antallet af kontanthjælpsledige er faldet med 1.200 fuldtidspersoner.
Om STAR's sæsonkorrigerede opgørelse af ledigheden
Den sæsonkorrigerede opgørelse af ledigheden er baseret på den faktiske ledighed. Inden tallene korrigeres for sæson, bliver de to seneste måneders faktiske ledighedstal opreguleret i forhold til de forventede efterregistreringer. De sæsonkorrigerede tal tager højde for mulige sæsonudsving. Det kan eksempelvis være forskelle i antallet af dage/arbejdsdage på tværs af måneder, sæsonmønstre i forhold til afholdelse af ferie eller sygdomsperioder og lignende. Sæsonkorrektion gør det muligt at følge udviklingen i ledigheden måned for måned. Du kan læse mere om STAR’s sæsonkorrektion af ledigheden i notatet 'Sæsonkorrektion i STAR' eller på info-siden. Næstkommende opdatering af den sæsonkorrigerede opgørelse af ledigheden offentliggøres d. 18. oktober kl. 9.00. STAR offentliggør derudover en sæsonkorrigeret ledighedsindikator hver måned. Den sæsonkorrigerede ledighedsindikator for august måned offentliggøres d. 4. oktober kl. 9.00.
Du kan dykke ned i de sæsonkorrigerede tal for antallet af fuldtidsledige:
Ledighed: Sæsonkorrigeret antal fuldtidsledige
Du kan også finde faktiske tal for ledige og fuldtidsledige:
Ledighed: Faktiske antal ledige og fuldtidsledige
Opdateringskalender for 2024
Måned | Vedrørende måned | Opdateringsdato for den sæsonkorrigerede ledighedsindikator | Opdateringsdato for den sæsonkorrigerede ledighed |
Oktober | September | 4. oktober kl. 9.00 | 18. oktober kl. 9.00 |
November | Oktober | 6. november kl. 9.00 | 20. november kl. 9.00 |
December | November | 5. december kl. 9.00 | 19. december kl. 9.00 |