23.04.2025
Lille stigning i ledigheden i marts 2025
Ledigheden er steget med 500 fuldtidspersoner fra februar til marts 2025. Det viser STAR’s seneste sæsonkorrigerede ledighedstal.

STAR har nu opgjort den registerbaserede, sæsonkorrigerede ledighed for marts 2025
I marts 2025 var der 88.000 fuldtidsledige, når der korrigeres for sæsonudsving. Det er 500 flere fuldtidspersoner end måneden før, jf. tabel 1. Den sæsonkorrigerede ledighed som procent af arbejdsstyrken er fortsat 2,9 procent i marts 2025.
Tabel 1. Antal sæsonkorrigerede fuldtidsledige i februar og marts 2025
Ydelsesgruppe | Antal sæsonkorrigerede fuldtidspersoner i februar 2025 | Antal sæsonkorrigerede fuldtidspersoner i marts 2025 | Forskel | Udvikling i procent | Den sæsonkorrigerede ledighed i pct. af arbejdsstyrken i marts 2025 |
Dagpenge | 74.900 | 75.300 | 400 | 0,5 | 2,5 |
Kontanthjælp | 12.500 | 12.600 | 100 | 0,1 | 0,4 |
Total | 87.400 | 88.000 | 500 | 0,6 | 2,9 |
Anm.: Ledighedstallene i tabellen er afrundet til nærmeste 100’er, hvorfor de kan afvige i forhold til tallene i målingen på Jobindsats. Samtidig vil summen af niveauerne for dagpenge og kontanthjælp ikke nødvendigvis stemme overens med totalen.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Jobindsats.dk.
Udviklingen dækker over, at antallet af sæsonkorrigerede dagpengeledige er steget med 400 fuldtidspersoner fra februar til marts 2025, mens antallet af kontanthjælpsledige er steget med 100 fuldtidspersoner. Ændringen fra februar til marts 2025 i den sæsonkorrigerede ledighed er 100 fuldtidspersoner højere end den estimerede ændring i ledighedsindikatoren for marts 2025 offentliggjort den 4. april 2025.
Revision af den registerbaserede ledighed
I forbindelse med, at de sæsonkorrigerede ledighedstal er blevet opdateret med nye tal, er det totale antal sæsonkorrigerede fuldtidspersoner for februar 2025 uændret, således at udviklingen i ledigheden for februar 2025 ligeledes er uændret.
Om STAR's sæsonkorrigerede opgørelse af ledigheden
Den sæsonkorrigerede opgørelse af ledigheden er baseret på den faktiske ledighed. Inden tallene korrigeres for sæson, bliver de to seneste måneders faktiske ledighedstal opreguleret i forhold til de forventede efterregistreringer. De sæsonkorrigerede tal tager højde for mulige sæsonudsving. Det kan eksempelvis være forskelle i antallet af dage/arbejdsdage på tværs af måneder, sæsonmønstre i forhold til afholdelse af ferie eller sygdomsperioder og lignende. Sæsonkorrektion gør det muligt at følge udviklingen i ledigheden måned for måned. Du kan læse mere om STAR’s sæsonkorrektion af ledigheden i notatet 'Sæsonkorrektion i STAR' eller på info-siden. Den sæsonkorrigerede ledighed for april måned 2025 offentliggøres den 20. maj 2025 kl. 9.00.
Du kan dykke ned i de sæsonkorrigerede tal for antallet af fuldtidsledige:
Ledighed: Sæsonkorrigeret antal fuldtidsledige
Du kan også finde faktiske tal for ledige og fuldtidsledige:
Ledighed: Faktiske antal ledige og fuldtidsledige
Opdateringskalender for 2025
Måned | Vedrørende måned | Opdateringsdato for den sæsonkorrigerede ledighedsindikator | Opdateringsdato for den sæsonkorrigerede ledighed |
Maj | April |
6. maj kl 9.00 |
20. maj kl 9.00 |
Juni | Maj |
4. juni kl 9.00 |
19. juni kl 9.00 |
Juli | Juni |
4. juli kl 9.00 |
21. juli kl 9.00 |
August | Juli |
6. august kl 9.00 |
20. august kl 9.00 |
September | August |
4. september kl 9.00 |
18. september kl 9.00 |
Oktober | September |
6. oktober kl 9.00 |
20 oktober kl 9.00 |
November | Oktober |
6. november kl 9.00 |
20. november kl 9.00 |
December | November |
4. december kl 9.00 |
18. december kl 9.00. |