Efterløn: Antal påbegyndte og afsluttede forløb samt antal forløb primo og ultimo perioden

Om efterløn

Efterløn er en frivillig tilbagetrækningsordning for medlemmer af en a-kasse, der betaler efterlønsbidrag.

Ordningen giver mulighed for en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet nogle år før den egentlige folkepensionsalder.

For personer født den 1. juli 1959 og derefter kan efterløn modtages i op til 3 år. Fra 1. juli 2018 blev perioden gradvist afkortet fra 5 til 3 år før folkepensionen. For at opfylde betingelserne for at få ret til efterløn skal man:

• Være medlem af en dansk a-kasse
• Være fyldt 64 år, men ikke nået folkepensionsalderen. Efterlønsalderen blev gradvist forhøjet fra 60 til 64 år fra 2014 til 2023
• Som hovedregel have betalt efterlønsbidrag i sammenlagt 30 år og senest fra det fyldte 30. år
• Kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed
• Have indberettet værdien af pensioner
• Have bopæl i Danmark eller i et andet EØS-land.

I målingen er et forløb defineret som en række sammenhængende dage med efterløn, hvor der ikke undervejs er én dag uden efterløn. Et nyt forløb starter, såfremt der er mindst én dag forinden, hvor personen ikke har modtaget efterløn.

Hvad viser målingen?

Målingen viser:                 

• Antal personer på efterløn primo perioden
• Antal personer påbegyndt efterløn i perioden
• Antal personer afsluttet efterløn i perioden
• Antal personer på efterløn ultimo perioden

Målingen kan fordeles på:

• Område
• Periode
• Køn
• Alder
• Herkomst
• A-kasse

Alle fordelingsvariable opgøres den sidste dag, den enkelte var på efterløn inden for den valgte periode.

Personen tilknyttes den kommune, hvor vedkommende har bopæl i følge cpr-registret ultimo den måned, som udbetalingen af efterløn vedrører. Hvis en person er flyttet mellem to kommuner inden for den valgte periode, tæller personen med i opgørelsen for begge kommuner, men kun som én person for hele landet. Det samme gør sig gældende, hvis en person skifter aldersgruppe i perioden.

Aldersmæssigt afgrænses målingen til at indeholde personer indtil de er nået folkepensionsalderen, og tæller således kun med til og med den måned, hvor de når folkepensionsalderen. Evt. udbetalinger, der ligger efter folkepensionsalderen frasorteres. Målingen tager hensyn til skiftende folkepensionsalder, som eksempelvis i 2018 var 65 år, mens den i 2025 var 67 år. Dermed vil populationen af 65+ årige være stigende i denne periode.

Personer, der modtager efterløn og er bosiddende i udlandet indgår under "Uoplyst" ved områdefordelingen.

Variabelbeskrivelser

Målingsvariabel 1: Antal personer på efterløn primo perioden

Målingsvariablen viser antal unikke personer, der var på efterløn primo den valgte periode — uanset om personerne fik udbetalt efterløn eller ej i den valgte periode.

Målingsvariablen er opgjort som antal unikke personer, der var på efterløn primo den valgte periode. En person tæller med primo perioden, hvis personen er på efterløn den første dag i perioden og den sidste dag i perioden før.

Eksempel: Hvis en person er på efterløn både den 31. januar og den 1. februar, tæller personen med i opgørelsen primo februar.

Målingsvariabel 2: Antal personer påbegyndt efterløn i perioden

Målingsvariablen viser antal unikke personer, der er tilgået efterløn i den valgte periode.

Målingsvariablen er opgjort som antal unikke personer, der er tilgået efterløn i den valgte periode, og som ikke var i gang primo perioden, jf. målingsvariabel 1 — uanset om personerne fik udbetalt efterløn eller ej i den valgte periode.

Eksempel: Hvis en person starter på efterløn den 1. februar, men ikke var på efterløn den 31. januar, tæller personen som påbegyndt i februar.

Målingsvariabel 3: Antal personer afsluttet efterløn i perioden

Målingsvariablen viser antal unikke personer, der har afsluttet efterløn i den valgte periode.

Målingsvariablen er opgjort som antal unikke personer, der har afsluttet efterløn i den valgte periode — uanset om personerne fik udbetalt efterløn eller ej i den valgte periode.

Eksempel: Hvis en person afslutter efterløn i løbet af februar, tæller personen som afsluttet i februar.

Målingsvariabel 4: Antal personer på efterløn ultimo perioden

Målingsvariablen viser antal unikke personer, der var på efterløn ultimo den valgte periode — uanset om personen fik udbetalt efterløn eller ej i den valgte periode.

Målingsvariablen er opgjort som antal unikke personer, der var på efterløn ultimo den valgte periode. En person tæller med ultimo perioden, hvis personen var på efterløn primo perioden og ikke har afsluttet forløbet i perioden, eller hvis personen er påbegyndt efterløn i perioden.

Eksempel: Hvis en person er på efterløn den 1. januar og ligeledes den 31. januar eller er påbegyndt et forløb i januar (jf. måling 2), tæller personen med i opgørelsen ultimo januar.

Afgrænsninger

I målingen indgår:

• Alle unikke personer i efterlønsordningen i den valgte periode, uanset om der er udbetaling i perioden
• Samtlige forløb for en person såfremt personen har mere end ét forløb i den valgte periode
• Personer fyldt 60 år, men ikke nået folkepensionsalderen
• Personer bosiddende i udlandet (under ”Uoplyst område” i områdefordelingen

Indgår ikke:

• Personer under 60 år udgår
• Personer over folkepensionsalderen udgår måneden efter den måned de når folkepensionsalderen
• Personer der er trådt ud af efterlønsordningen før den valgte periodes start

Vær opmærksom på

Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering.

Hvis der er et udfald på færre end 3 observationer, diskretioneres cellen i tabellen. Det betyder, at et udfald på 0, 1 eller 2 erstattes med en prik. Det kan også påvirke øvrige celler i tabellen.

Der har været mulighed for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i 2012, 2018 og 2022. Fra 2014 til 2017 blev efterlønsalderen hævet med et halvt år om året, hvilket i disse år har ført til en faldende population.

Efterlønsdata kommer fra 1. juli 2017 fra FLEUR historisk fra Register om Arbejdsmarked (RAM). Skiftet mellem datakilder pr. 1. juli 2017 og opsplitningen af RAM-data fra CRAM-uger til kalendermåneder kan påvirke sammenligning på tværs af perioder.

Kilder

• Efterlønsdata kommer fra 1. juli 2017 fra Forsikrede Ledige og Efterlønsmodtageres Udbetalings Register (FLEUR).
• Data før 1. juli 2017 kommer fra Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM).

Opdatering

Målingen opdateres den 16. hverdag i hver måned, med en ny periode 1 måned efter den seneste periodes afslutning. Det betyder fx, at i marts måned opdateres målingen med data for februar måned, som den seneste periode, der kan hentes tal for.

Beslægtede målinger

• Efterløn: Antal personer og fuldtidspersoner
• Efterløn: Antal og andel efterlønsbidragsbetalere blandt dagpengeforsikrede
• Efterløn: Forsørgelsesudgifter