Efterløn: Antal personer og fuldtidspersoner

Om efterløn

Efterløn er en frivillig tilbagetrækningsordning for medlemmer af en a-kasse, der betaler efterlønsbidrag.

Ordningen giver mulighed for en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet nogle år før den egentlige folkepensionsalder.

For personer født den 1. juli 1959 og derefter kan efterløn modtages i op til 3 år. Fra 1. juli 2018 blev perioden gradvist afkortet fra 5 til 3 år før folkepensionen. For at opfylde betingelserne for at få ret til efterløn skal man:

• Være medlem af en dansk a-kasse
• Være fyldt 64 år, men ikke nået folkepensionsalderen. Efterlønsalderen blev gradvist forhøjet fra 60 til 64 år fra 2014 til 2023
• Som hovedregel have betalt efterlønsbidrag i sammenlagt 30 år og senest fra det fyldte 30. år
• Kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed
• Have indberettet værdien af pensioner
• Have bopæl i Danmark eller i et andet EØS-land.

Hvad viser målingen?

Målingen viser:

• Antal personer på efterløn
• Antal personer med udbetalt efterløn
• Antal fuldtidspersoner med udbetalt efterløn
• Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 16-66 år
• Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen 16-66 år

Målingen kan fordeles på:

• Område
• Periode
• Køn
• Alder
• Herkomst

Alle fordelingsvariable opgøres den sidste dag, den enkelte var på efterløn inden for den valgte periode. 

Personen tilknyttes den kommune, hvor vedkommende har bopæl i følge cpr-registret ultimo den måned, som udbetalingen af efterløn vedrører. Hvis en person er flyttet mellem to kommuner inden for den valgte periode, tæller personen med i opgørelsen for begge kommuner, men kun som én person for hele landet. Det samme gør sig gældende, hvis en person skifter aldersgruppe eller a-kasse i perioden.

Aldersmæssigt afgrænses målingen til at indeholde personer indtil de er nået folkepensionsalderen, og tæller således kun med til og med den måned, hvor de når folkepensionsalderen. Evt. udbetalinger, der ligger efter folkepensionsalderen frasorteres. Målingen tager hensyn til skiftende folkepensionsalder, som eksempelvis i 2018 var 65 år, mens den i 2025 var 67 år. Dermed vil populationen af 65+ årige være stigende i denne periode.

Personer, der modtager efterløn og er bosiddende i udlandet indgår under "Uoplyst område" ved områdefordelingen.

Variabelbeskrivelser

Målingsvariabel 1: Antal personer på efterløn

Målingsvariablen viser, antal unikke personer, der i den valgte periode er inde i efterlønsordningen – uanset om personerne har fået udbetalt efterløn eller ej i den valgte periode.

Personer i målingen har således af en a-kasse fået godkendt en efterlønsansøgning i eller før afslutningen af den valgte periode, ligesom personerne ikke er trådt ud af efterlønsordningen inden den valgte periodes afslutning. Personer, der indgår i målingsvariabel 1 behøver ikke at modtage nogen udbetaling af efterløn i den valgte periode, idet der kan ske modregning i efterlønsbeløbet som følge af eksempelvis ferie eller arbejde.

Målingsvariabel 2: Antal personer med udbetalt efterløn

Målingsvariablen viser antal unikke personer, der har fået udbetalt efterløn i den valgte periode. Antal personer med udbetalt efterløn er således en delmængde af Antal personer på efterløn. Ved udbetalt efterløn er der konkret taget udgangspunkt i personer, der har et positivt antal udbetalte efterlønstimer.

Forskellen mellem målingsvariabel 1 og målingsvariabel 2 er således, at målingsvariabel 1 indeholder alle personer, der har fået godkendt en efterlønsansøgning, mens målingsvariabel 2 indeholder personer, der både har fået godkendt en efterlønsansøgning og fået udbetalt efterløn. Jo længere den valgte periode er, desto mindre vil forskellen være mellem antallet af personer i målingsvariabel 1 og målingsvariabel 2.

Personer, der har modtaget efterløn flere gange inden for den valgte periode, tæller kun med én gang i opgørelsen.

Eksempel: Hvis den valgte periode er ét år, og en person har fået udbetalt efterløn to eller flere gange inden for dette år, vil personen kun tælle som én person i opgørelsen.

Målingsvariabel 3: Antal fuldtidspersoner med udbetalt efterløn

Målingsvariablen viser antal personer med udbetalt efterløn omregnet til fuldtidspersoner.

Målingsvariablen er beregnet på baggrund af det udbetalte antal timer inden for den valgte periode divideret med mulige antal efterlønstimer som hele perioden dækker. Dvs. indenfor en måned deles det udbetalte antal timer med 160,33 timer for at få fuldtidsgraden for den enkelte efterlønner. Dvs. målingen summerer hvor meget af tiden den enkelte person har modtaget efterløn inden for den givne periode.

Deltidsforsikrede efterlønsmodtagere tæller i denne forbindelse ikke anderledes, og vil derfor pr. definition indgå med mindre end 1 fuldtidsperson indenfor den valgte periode.

Eksempel: Hvis man har valgt perioden én måned, svarende til 160,33 timer for fuldtidsforsikrede, og en person har fået udbetalt efterløn for 80,2 timer, vil personen tælle med som en halv person i opgørelsen af antal fuldtidspersoner.

Målingsvariabel 4: Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 16-66 år

Målingsvariablen viser antal fuldtidspersoner med udbetalt efterløn opgjort som andel af de 16-66 årige i arbejdsstyrken.

Målingsvariablen er opgjort som antal fuldtidspersoner med udbetalt efterløn (jf. målingsvariabel 3) divideret med antal personer mellem 16 og 66 år i arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken er opgjort som personer, der enten er i beskæftigelse eller er ledige, og opgøres én gang om året.

Eksempel: Hvis den valgte periode er én måned, opgøres fuldtidspersoner på efterløn i pct. af arbejdsstyrken 16-66 år som antal fuldtidspersoner i den valgte måned divideret med arbejdsstyrken i det år den valgte måned tilhører. Vælges f.eks. januar 2024 benyttes arbejdsstyrken for 2024 i beregningen.

Målingsvariabel 5: Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen 16-66 år

Målingsvariablen viser antal fuldtidspersoner med udbetalt efterløn opgjort som andel af de 16-66-årige i befolkningen.

Målingsvariablen er opgjort som antal fuldtidspersoner med udbetalt efterløn (jf. målingsvariabel 3) divideret med antal personer mellem 16 og 66 år i befolkningen. Befolkningstallet er opgjort som personer bosiddende i Danmark, og opgøres én gang i starten af hvert år. 

Eksempel: Hvis den valgte periode er én måned, opgøres fuldtidspersoner på efterløn i pct. af befolkningen 16-66 år som antal fuldtidspersoner i den valgte måned divideret med befolkningen 16-66 år i det år den valgte måned tilhører. Vælges f.eks. januar 2024 benyttes befolkningstallet 16-66 år for 2024 i beregningen.

Afgrænsninger

I målingen indgår:

• Unikke personer der er inde i efterlønsordningen (måling 1) eller har fået udbetalt et beløb i efterløn, der er større end nul kroner (måling 2-5) i den valgte periode
• Personer fyldt 60 år, men ikke nået folkepensionsalderen
• Personer bosiddende i udlandet (under ”Uoplyst område” i områdefordelingen

Indgår ikke:

• Personer under 60 år udgår
• Personer over folkepensionsalderen udgår måneden efter den måned de når folkepensionsalderen
• Personer der er trådt ud af efterlønsordningen før den valgte periodes start
• Personer der ikke har positivt antal udbetalte efterlønstimer (gælder kun måling 2-5; ikke måling 1) efter modregning eller fradrag
• Personer der på grund af datafejl har mere end det maksimale mulige timer, der kan udbetales efterløn for i en måned, vil kun indgå med 1 fuldtidsperson

Vær opmærksom på

Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering.

Hvis der er et udfald på færre end 3 observationer, diskretioneres cellen i tabellen. Det betyder, at et udfald på 0, 1 eller 2 erstattes med en prik. Det kan også påvirke øvrige celler i tabellen.

Der har været mulighed for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i 2012, 2018 og 2022. Fra 2014 til 2017 blev efterlønsalderen hævet med et halvt år om året, hvilket i disse år har ført til en faldende population.

Efterlønsdata kommer fra 1. juli 2017 fra FLEUR. Historisk kommer data fra Register om Arbejdsmarked (RAM). Skiftet mellem datakilder pr. 1. juli 2017 og opsplitningen af RAM-data fra CRAM-uger til kalendermåneder kan påvirke sammenligning på tværs af perioder.

Kilder

• Efterlønsdata kommer fra 1. juli 2017 fra Forsikrede Ledige og Efterlønsmodtageres Udbetalings Register (FLEUR)
• Før 1. juli 2017 kommer data fra Register om Arbejdsmarked (RAM).
• Tal for arbejdsstyrke og befolkning kommer fra Danmarks Statistik.

Opdatering

Målingen opdateres den 16. hverdag i hver måned, med en ny periode 1 måned efter den seneste periodes afslutning. Det betyder fx, at i marts måned opdateres målingen med data for februar måned, som den seneste periode, der kan hentes tal for.

Beslægtede målinger

• Fleksydelse: Antal personer og fuldtidspersoner
• Efterløn: Antal påbegyndte og afsluttede forløb samt antal forløb primo og ultimo perioden
• Efterløn: Antal og andel efterlønsbidragsbetalere blandt dagpengeforsikrede
• Efterløn: Forsørgelsesudgifter
• Antal personer og fuldtidspersoner (alle ydelser under ét)