Ledighedsindikatoren for december 2024 er behæftet med usikkerhed, grundet ændrede sæsonmønstre for afholdelse af ferie som følge af den ændrede ferielovgivning tilbage i 2021, hvor ferieåret efter den nye ferielov slutter i december måned. Denne ændring medfører større usikkerhed i sæsonkorrektionen af ledighedsindikatoren for december måneder, hvorfor udviklingen i ledigheden fra november til december 2024 er behæftet med usikkerhed.
STAR’s sæsonkorrigerede ledighedsindikator opgør antallet af ledige, der er tilmeldt Jobnet.dk.
De nyeste tal i ledighedsindikatoren viser, at antallet af ledige tilmeldt jobnet.dk er steget med 2.300 fuldtidspersoner fra november til december 2024, når der korrigeres for sæsonudsving. Niveauet af stigningen er behæftet med usikkerhed. Dette tyder på, at den registerbaserede ledighed for december 2024, som STAR offentliggør den 20. januar kl. 9.00, vil vise en stigning i ledigheden.
Tabel 1. Antal sæsonkorrigerede fuldtidspersoner tilmeldt Jobnet.dk i oktober og november 2024
Ydelsesgruppe | Antal sæsonkorrigerede fuldtidspersoner tilmeldt Jobnet.dk i november 2024 | Antal sæsonkorrigerede fuldtidspersoner tilmeldt Jobnet.dk i december 2024 | Forskel | Udvikling i procent |
Dagpenge | 88.800 | 90.500 | 1.700 | 1,9 |
Kontanthjælp | 15.300 |
15.900 |
600 |
3,9 |
Total | 104.100 | 106.400 | 2.300 | 2,2 |
Anm.: Tallene i tabellen er afrundet til nærmeste 100’er, hvorfor de kan afvige i forhold til tallene i målingen på Jobindsats. Samtidig vil summen af niveauerne for dagpenge og kontanthjælp ikke nødvendigvis stemme overens med totalen.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Jobindsats.dk.
Udviklingen dækker over, at antallet af dagpengeledige tilmeldt Jobnet.dk sæsonkorrigeret er steget med 1.700 fuldtidspersoner fra november til december 2024, mens antallet af kontanthjælpsledige tilmeldt Jobnet.dk er steget med 600 fuldtidspersoner i samme periode, jf. tabel 1.
Revision af ledighedsindikatoren
I forbindelse med, at den sæsonkorrigerede ledighedsindikator er blevet opdateret med nye tal, er der større bagudrettede ændringer i den sæsonkorrigerede ledighedsindikator vedr. antal fuldtidspersoner dagpengeledige tilmeldt Jobnet.dk. Det sæsonkorrigerede antal dagpengeledige for november 2024 er opjusteret med 1.000 fuldtidspersoner. Den sæsonkorrigerede ledighedsindikator vedr. antal kontanthjælpsledige tilmeldt Jobnet.dk er blevet opjusteret med 200 fuldtidspersoner.
Opgørelsen over ændringerne i det sæsonkorrigerede antal ledige tilmeldt Jobnet kan bruges som en tidlig indikator for, hvordan ledigheden vil udvikle sig fra seneste måned. Udviklingen i den aktuelle ledighedsindikator fra november til december 2024 kan således give en indikation af udviklingen i den registerbaserede ledighed fra november til december 2024, der bliver offentliggjort på STARs statistikbank Jobindsats den 20. januar kl. 9.00.
Om STAR's sæsonkorrigerede opgørelse af antal tilmeldte på Jobnet.dk
Den sæsonkorrigerede opgørelse af antal tilmeldte ledige på Jobnet.dk er baseret på de faktiske tal for antal ledige tilmeldt Jobnet.dk. Der foretages ingen opregulering af tallene, inden de korrigeres for sæsonudsving. Det skyldes, at efterregistreringer i tilmeldetallene er minimale og dermed ikke påvirker selve sæsonkorrektionen. De sæsonkorrigerede tal tager højde for mulige sæsonudsving i ledigheden. Det kan eksempelvis være forskelle i antallet af dage/arbejdsdage på tværs af måneder, sæsonmønstre i forhold til afholdelse af ferie eller sygdomsperioder og lignende. Sæsonkorrektion gør det muligt at følge udviklingen i ledigheden måned for måned. Du kan læse mere om STAR’s sæsonkorrektion af ledigheden i notatet 'Sæsonkorrektion i STAR' eller på info-siden. Se links nedenfor. Næstkommende opdatering af den sæsonkorrigerede opgørelse af tilmeldetallene kan forventes offentliggjort d. 6. februar kl. 9.00 med angivelse af udviklingen i ledigheden fra december 2024 til januar 2025.
Opdateringskalender for 2025
Måned | Vedrørende måned | Opdateringsdato for den sæsonkorrigerede ledighedsindikator | Opdateringsdato for den sæsonkorrigerede ledighed |
Januar | December |
6. januar kl 9.00 |
20. januar kl 9.00 |
Februar | Januar |
6. februar kl 9.00 |
20. februar kl 9.00 |
Marts | Februar |
6. marts kl 9.00 |
20. marts kl 9.00 |
April | Marts |
4. april kl 9.00 |
23. april kl 9.00 |
Maj | April |
6. maj kl 9.00 |
20. maj kl 9.00 |
Juni | Maj |
4. juni kl 9.00 |
19. juni kl 9.00 |
Juli | Juni |
4. juli kl 9.00 |
21. juli kl 9.00 |
August | Juli |
6. august kl 9.00 |
20. august kl 9.00 |
September | August |
4. september kl 9.00 |
18. september kl 9.00 |
Oktober | September |
6. oktober kl 9.00 |
20 oktober kl 9.00 |
November | Oktober |
6. november kl 9.00 |
20. november kl 9.00 |
December | November |
4. december kl 9.00 |
18. december kl 9.00. |
Du kan dykke ned i de sæsonkorrigerede tal for antallet af tilmeldte ledige på Jobindsats.dk:
Statistik: Ledighedsindikator: Sæsonkorrigeret antal tilmeldte fuldtidsledige på Jobnet
Du kan også finde faktiske tal for antal tilmeldte ledige på Jobindsats.dk:
Statistik: Tilmeldte ledige på Jobnet