Brancheskift, pendling eller flytning? Nylediges overvejelser i jobsøgningen

To ud af tre nyledige overvejer tiltag, der kan øge jobmulighederne

Når nyledige dagpengemodtagere påbegynder deres jobsøgning, er det vigtigt at overveje initiativer og strategier, der kan øge jobmulighederne. Denne analyse undersøger, hvilke overvejelser nyledige typisk gør sig i forhold til at øge chancerne for at komme i job.

I starten af ledighedsforløbet kan de nyledige angive, hvilke tiltag de overvejer for at øge deres jobchancer. Det sker gennem det frivillige spørgeskema Forberedelsesskemaet, hvor de nyledige kan sætte kryds ud for følgende tiltag: Skifte branche, pendle langt, flytte, tage en anden uddannelse eller gå ned i løn.

Knap 70 procent af de nyledige overvejer et eller flere af ovenstående tiltag for at forbedre deres jobchancer. For nyledige, der vurderer, at de ikke har gode jobmuligheder overvejer dog i højere grad tiltag, der kan øge deres jobchancer, sammenlignet med personer, der vurderer, at de har gode jobmuligheder, jf. figur 1. 

Figur 1: Hovedparten af nyledige gør sig overvejelser om at øge jobmuligheder

Andelen af nyledige, der gør sig overvejelser, er på et fortsat højt niveau. Der er dog lidt færre nyledige, der overvejer tiltag for at forbedre deres jobchancer, i dag sammenlignet med for fem år siden. Andelen er nemlig faldet fra 78 procent til 69 procent. Men både perioden fra 2017 til 2019 og perioden fra 2022 til 2024 har været præget af gunstige forhold på arbejdsmarkedet og dermed for den ledige. Dog har der yderligere i perioden fra 2022 til 2024 været både lavere ledighed, flere ledige stillinger samt kortere ledighedsforløb sammenlignet med fem år tidligere. Disse forhold kan være en del af forklaringen på, hvorfor færre ledige i dag overvejer at udvide deres søgeadfærd, end tilfældet var for fem år siden.

Flest overvejer at skifte branche eller tage en ny uddannelse

Brancheskift og en ny uddannelse er de tiltag, som flest nyledige overvejer.

Cirka 40 procent af de nyledige, der gør sig overvejelser i forhold til at forbedre deres jobchancer, har krydset af, at de overvejer at skifte branche, mens 20 procent har overvejet at tage en anden uddannelse, jf. figur 2. Flytning er den mulighed, som færrest nyledige overvejer. 

Figur 2: Knap 60 procent af overvejelserne går på enten at skifte branche eller tage en anden uddannelse

Unge vil i højere grad pendle langt eller flytte, mens seniorer primært vil skifte branche eller gå ned i løn

På tværs af aldersgrupper er der stor forskel på, hvilke overvejelser de nyledige gør sig. I analysen er de nyledige opdelt i tre aldersgrupper: 18 til 29-årige (unge), 30 til 54-årige samt 55 til 67-årige (seniorer).

Unge – 18 til 29-årige
De mest populære overvejelser blandt de unge er at skifte branche og pendle langt for at øge jobmulighederne. Sammenlignet med de to øvrige aldersgrupper er de unges svar dog mere bredt fordelt på alle fem muligheder, der kan være med til at øge deres jobchancer, jf. figur 3.

De unge overvejer i langt højere grad at pendle langt og flytte i forhold til de to andre aldersgrupper. Det kan skyldes, at de unge i mindre udstrækning har slået sig ned med fast ejendom eller etableret familie. Svarene antyder, at de unge dagpengemodtagere er mere mobile, og at deres villighed til at bevæge sig efter arbejde er større. Derimod er de unge mindre tilbøjelige til at skifte branche eller gå på kompromis med lønnen, når man sammenligner med de to ældre aldersgrupper.

30 til 54-årige
De nyledige mellem 30 og 54 år placerer sig generelt mellem de to andre aldersgrupper i forhold til, hvilke muligheder de overvejer.

Den hyppigst valgte svarmulighed blandt de 30 til 54-årige nyledige er at skifte branche. Herefter overvejer de nyledige 30 til 54-årige at tage en anden uddannelse. Sammenlignet med de unge, vil denne gruppe altså i højere grad skifte karrierespor.

Derudover er der en lille andel af de 30 til 54-årige, der overvejer at pendle langt, gå ned i løn eller at flytte. Det kan skyldes, at denne gruppe i højere grad allerede har bosat sig et sted, samt har en familie at forsørge. Denne gruppe er alt andet lige mindre villige til at ”rykke sig” efter et job, end de unge er. 

Seniorer – 55 til 67-årige
Blandt seniorerne overvejer knap halvdelen at skifte branche for at forbedre deres jobmuligheder. Samtidig er seniorerne den aldersgruppe, hvor flest overvejer at gå ned i løn.

Til gengæld er seniorerne den gruppe, hvor færrest overvejer at tage en anden uddannelse, pendle langt eller at flytte. Det kan skyldes, at de, ligesom de 30 til 54-årige, ofte er etablerede, og det at flytte eller pendle for et job ikke er lige så let og attraktivt, som for de unge. Derudover er seniorerne alt andet lige den gruppe, der har kortest tid tilbage på arbejdsmarkedet, hvilket gør det mindre attraktivt at tage en ny uddannelse. 

Figur 3: Unge og seniorer gør sig forskellige overvejelser i deres jobsøgning

Sådan er der gjort

Analysen er baseret på forberedelsesskemaet, der er et spørgeskema, som ny-ledige dagpengemodtagere møder i begyndelsen af deres ledighedsforløb på Jobnet.dk. Her kan de frivilligt besvare ti spørgsmål om sig selv, deres baggrund, deres jobsøgningsadfærd med videre. Denne analyse tager udgangspunkt i spørgsmål, der handler om dagpengemodtagernes selvvurderede jobmuligheder og deres tilgange til at forbedre dem, jf. tabel 1.

Tabel 1: Spørgsmål 6 og 9 fra forberedelsesskemaet

Analysen gør brug af 126.000 personers svar på forberedelsesskemaet fra midt september 2017 til og med maj 2019 (perioden før corona), samt 104.000 personers svar fra midt september 2022 til og med maj 2024 (perioden efter corona). Årene 2020 og 2021 er præget af corona, hvorfor disse er udeladt fra analysen. Svarene på forberedelsesskemaet rækker tilbage til midt september 2017 og findes frem til maj 2024. Det har defineret periodeafgrænsningerne for analysen.

Data tager udgangspunkt i nyledige dagpengemodtagere, der har besvaret for-beredelsesskemaet inden for et a-dagpengeforløb eller tidligst 14 dage før, at de har påbegyndt ledighedsforløbet som a-dagpengemodtager. Personer, der har mulighed for at besvare forberedelsesskemaet, er dagpengemodtagere, der ikke tidligere har været tilmeldt eller har været afmeldt dagpenge i mindst 60 dage siden sidste tilmelding. I denne analyse er det definitionen af en nyledig. Derudover indgår der udelukkende personer, der har svaret, at de forventer at få et arbejde (spørgsmål 2 i forberedelsesskemaet).

Analysen benytter herudover ydelsesdata fra de kommunale it-systemer til at bestemme ledighedsforløb. Ydelsesdata indeholder information om alle ydelser, der gives til borgere i Danmark.