22.05.2024
Om Ledighed: Sæsonkorrigeret antal fuldtidsledige
Måling viser den registerbaserede ledighed i antal ledige fuldtidspersoner. Målingen indeholder både faktiske og sæsonkorrigerede tal.
Den registerbaserede ledighed omfatter jobparate/åbenlyst uddannelsesparate ledige, som overholder den internationale arbejdsorganisation ILO’s kriterier om rådighed og aktiv jobsøgning, og som modtager en af følgende ydelser: A-dagpenge, kontanthjælpsydelser, uddannelseshjælp eller selvforsørgelse-, hjemrejse- og overgangsydelse (SHO).
De sæsonkorrigerede tal i målingen tager højde for mulige sæsonudsving. Det kan eksempelvis være forskelle i antallet af dage/arbejdsdage på tværs af måneder (30 versus 31 kalenderdage, 28 kalenderdage i februar), sæsonmønstre i forhold til afholdelse af ferie eller sygdomsperioder og lignende. Ved at tage højde for disse sæsonudsving har man bedre indsigt i udviklingen i ledigheden.
Hvad viser målingen?
- Målingsvariabel 1: Antal ledige fuldtidspersoner
Viser antallet af ledige personer omregnet til fuldtidspersoner, der har været ledige/aktiverede i den valgte periode. - Målingsvariabel 2: Sæsonkorrigeret antal ledige fuldtidspersoner
Viser antallet af ledige personer omregnet til fuldtidspersoner, der har været ledige/aktiverede i den valgte periode, hvor der tages højde for sæsonkorrektioner i tidsserien. - Målingsvariabel 3: Sæsonkorrigeret fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken
Viser det sæsonkorrigerede antal fuldtidspersoner i den valgte periode divideret med den registerbaserede arbejdsstyrke.
Hvordan er målingsvariablene beregnet?
De faktiske tal for den registerbaserede ledighed i Danmark er udarbejdet i overensstemmelse med de kriterier for opgørelse af ledighed, som er fastlagt af FN´s internationale arbejdsorganisation (ILO). Ifølge disse kriterier skal en person opfylde følgende tre betingelser for at blive betragtet som ledig:
- Være uden arbejde
- Stå til rådighed for arbejdsmarkedet
- Være aktivt arbejdssøgende
Ud over ILO-kriterierne er det i en dansk kontekst fastlagt, at man skal modtage en offentlig ydelse (inklusiv perioder med løntilskud) for at indgå i opgørelsen af den registerbaserede ledighedsstatistik. Det vil i praksis sige personer, der vurderes jobparate og som opfylder kriterier i lovgivningen om rådighed og aktiv jobsøgning.
Den registerbaserede ledighed omfatter dels a-dagpengemodtagere og dels en række målgrupper under kommunale ydelsesmodtagere, som overholder ILO’s kriterier om rådighed og aktiv jobsøgning, jf. kravene i lovgivningen.
De kommunale ydelsesmodtagere, der i dag (2024) indgår i den registerbaserede ledighed, omfatter følgende grupper:
- Jobparate modtagere af kontanthjælpsydelser
- Åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp
- Jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate modtagere af selvforsørgelse-, hjemrejse- og overgangsydelse (SHO).
Historisk omfatter opfatter statistikken også følgende grupper af ydelsesmodtagere, der ikke længere eksisterer: Modtagere af arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse og kontantydelse samt jobparate modtagere af starthjælp, introduktionsydelse samt integrationsydelse.
De kommunale ydelsesmodtagere indgår ikke som ledige i ledighedsstatistikken i perioder med ferie, sygdom, barsel mv. samt perioder, hvor personerne er fritaget for at ”stå til rådighed”. Dette vedrører primært, men ikke udelukkende, en række fritagelsesforhold, som fritager den pågældende målgruppe for brugen af joblog. De kommunale ydelsesmodtagere indgår som ledige i perioder, hvor de deltager i tilbud, dvs. også i perioder med løntilskud fra de pågældende ydelser.
A-dagpengemodtagere indgår med de timer, hvor de modtager a-dagpenge fratrukket timer, hvor de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet i forbindelse med sygefravær, EØS-perioder, ferie, karantænetimer, timer på G-dage samt timer under mindsteudbetalingsreglen. Perioder med deltagelse i tilbud, dvs. perioder med løntilskud, indgår også i opgørelsen af ledighedsperioder.
Bemærk, at lønmodtagere, der var omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning i perioden 14. september 2020 – 31. marts 2022, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, ikke indgår i opgørelsen af ledige a-dagpengemodtagere, selvom de i denne periode modtog dagpenge i forbindelse med hjemsendelsen.
Den sæsonkorrigerede opgørelse af ledigheden er baseret på den faktiske ledighed. De sæsonkorrigerede tal fremkommer ved at sæsonkorrigerer tidsserien for sæsonmønstre i sygdoms- og ferieperioder samt forskelle over tid (fx forskellighed mellem måneder med 30 eller 31 kalenderdage mv.). Ved at tage højde for disse sæsonudsving har man bedre indsigt i udviklingen i ledigheden.
Målingsvariabel 1: Antal ledige fuldtidspersoner
Målingsvariablen er for a-dagpengemodtagere opgjort som antal timer, hver enkeltperson har modtaget a-dagpenge inden for den valgte periode divideret med det mulige antal timer, som hele perioden dækker over. Antal mulige timer opgøres som 7,4 timer for hver hverdag i perioden.
For de resterende ydelser er målingsvariablen opgjort som antal dage, hver enkeltperson har modtaget ydelsen inden for den valgte periode divideret med det antal dage, som den valgte periode dækker over. Hvis man vælger perioden én måned, og en person har modtaget ydelsen i 15 dage, vil personen tælle med som en halv fuldtidsperson i opgørelsen af antal ledige fuldtidspersoner.
Målingsvariabel 2: Sæsonkorrigeret antal ledige fuldtidspersoner
Målingsvariablen er opgjort som det sæsonkorrigerede antal ledige fuldtidspersoner. Sæsonkorrektionen udføres ved hjælp af indirekte sæsonkorrektionsmetode i kryds mellem køn, alder og ydelsesgruppe med henblik på at fjerne sæsonvariationer i data. Den sæsonkorrigerede total dannes herefter som summen af de sæsonkorrigerede delserier. Sæsonkorrektionen er udført separat for perioderne før og efter 2012 grundet forskellige sæsonmønstre i disse to perioder. De sæsonkorrigerede tal revideres derfor kun fra 2012 og frem ved hver opdatering. Der er indført sæson outliers for april og december 2021 på grund af ændret sæsonmønster som følge af ny ferielov i 2021, hvor ferie under den gamle lov seneste skulle afvikles i april måned og efter ny ferielov fra 2021 senest skal afvikles i december måned. For en mere grundig gennemgang af den generelle tilgang til sæsonkorrektion i STAR henvises til notatet om sæsonkorrektion:
Målingsvariabel 3: Sæsonkorrigeret fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken
Målingsvariablen er opgjort som det sæsonkorrigerede antal fuldtidsledige personer i den valgte periode divideret med den registerbaserede arbejdsstyrke (RAS). Da den registerbaserede arbejdsstyrke kun opgøres én gang årligt (uge 48, året), er andelene beregnet ved at sammenholde det månedlige antal sæsonkorrigerede fuldtidsledige personer divideret med arbejdsstyrken i det pågældende år. Da seneste tilgængelige årstal for den registerbaserede arbejdsstyrke kan være op til 2 år gamle, anvendes seneste tilgængelige årstal for måneder, der ligger i månederne efter seneste tilgængelige årstal for den registerbaserede arbejdsstyrke. Når der efterfølgende kommer et nyere årstal for den registerbaserede arbejdsstyrke anvendes dette efterfølgende i beregningen af de månedlige andele. De seneste andelsopgørelse kan derfor ændrer sig ifm. opdateringer af den registerbaserede arbejdsstyrke.
Hvad kan målingen fordeles på?
Ud over periode kan målingen fordeles på:
Oplysning om alder er opgjort den sidste dag i måneden på nær i perioden 2007-2018 for 65-årige. For 65-årige i 2007-2018 opgøres alderen i stedet primo måneden, således at personer som fylder 65 år i en given måned, og som derfor modtager dagpenge måneden ud, tæller med som 64-årige i den pågældende måned. Da pensionsalderen i 2007-2018 var 65-år, indgår de 65-årige ikke i den registerbaserede arbejdsstyrke i denne periode. Da det således ikke er muligt at beregne sæsonkorrigeret antal ledige fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken for personer som fylder 65 i en given måned, er disse opgjort som 64-årige i måneden, hvor de fylder 65 år.
Hvor kommer data fra?
Data om modtagere af a-dagpenge kommer fra a-kassernes indberetninger af udbetalte dagpenge (FLEUR) mens data om modtagere af kontanthjælpsydelser, uddannelseshjælp- og SHO-ydelse kommer fra de kommunale ydelsesregistre (KY). Endvidere anvendes data om kommunernes beskæftigelsesindsats for disse ydelsesmodtagere og oplysninger om perioder med fravær/fritagelser for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Hvor ofte kommer der nye tal?
Målingen bliver opdateret hver måned.
Hvad skal jeg være opmærksom på?
Der er kildeskift fra den 1. juli 2017 for ydelsesdata for dagpengemodtagere. I perioder efter 1. juli fra 2017 kommer ydelsesdata for dagpengemodtagere fra a-kassernes indberetninger af udbetalte dagpenge (FLEUR). Ydelsesdata for perioder før d. 1. juli 2017 kommer fra registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM).
Der er kildeskift i perioden fra juni 2020 til november 2021 på det kommunale område, hvor kommunerne løbende skiftede ydelsessystem fra KMD Aktiv til Kommunernes Ydelsessystem (KY).
Ledigheden i perioden fra 2007 til og med 2011 er sæsonkorrigeret fra resten af tidsserien, da det har et andet sæsonmønster. Det skyldes, at STAR ikke har fyldestgørende data vedrørende fraværs-fritagelsesmarkeringer for denne periode. Derfor sæsonkorrigeres denne del af tidserien separat fra resten af perioden. Endvidere er sæsonkorrektionen for perioden 2007-2011 også fastlåst, hvilket betyder, at der ikke sker yderligere opdateringer vedrørende sæsonkorrektionen for denne periode, medmindre der sker en større ændring i datagrundlaget for perioden 2007-2011, hvorfor data opdateres og sæsonkorrigeres igen.
Flere spørgsmål?
Find kontaktinformationer på kontaktsiden