Vi opdaterer løbende Jobindsats med nye funktioner for at gøre det lettere for dig at bruge siden. Fredag den 16. december laver vi følgende ændringer:
- Vores FAQ-side bliver ændret, så det er lettere at få et overblik over de spørgsmål, du kan få svar på. Vi har også gjort teksten i spørgsmål og svar mere enkel.
- Genvejen til databanken bliver mere dynamisk, så den fungerer bedre på mobil og tablet. Hvis du går på Jobindsats.dk via din mobil eller tablet, vil genvejen fremover være foldet sammen, så den ikke fylder så meget på skærmen, som den gør i dag. Bruger du din computer, vil genvejen se ud som den plejer.
- Når du henter et Excel-udtræk fra databanken, vil titlen i Excel-udtrækket også indeholde målingsgruppens navn. Det betyder fx, at du for tilbagetrækningsydelserne kan se om det er Førtidspension eller Tidlig pension i titlen.
- Når du vælger et område i databanken, vil ”hele landet” ikke længere være valgt automatisk. Ønsker du kun at se tal for din egen kommune, skal du dermed ikke fjerne ”hele landet” først, som du gør i dag.
Ændringerne sker blandt andet på baggrund af jeres forslag til forbedringer på Jobindsats.dk.
Vi arbejder løbende på at indarbejde forbedringsforslag til Jobindsats. Fx arbejder vi på, at få en print funktionalitet til Rapportbanken og hvordan man kan få alle udfaldsrum med i tabelvisningen i databanken, selvom der ikke er data herfor.