2022 var et godt jobår med faldende ledighed og en beskæftigelse, der nåede nye højder. Det skabte flere jobåbninger for udsatte ledige, der befinder sig længere væk fra arbejdsmarkedet, og derfor kan have sværere ved at komme i job. Lidt over 4.000 udsatte ledige kom i job i 2022. Det svarer til 6 procent af alle udsatte ledige ved indgangen til 2022. I årene 2018 til 2020 var det 4 procent af de udsatte ledige, der kom i job, viser tal fra analysen.
I analysen er omfatter udsatte ledige personer, der er aktivitetsparate og modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO-ydelse) i kontanthjælpssystemet.
Analysen viser desuden at:
- Der var ingen større forskel på andelen, der kom i job blandt de tre forskellige målgrupper i kontanthjælpssystemet.
- De udsatte ledige, der kom i job i løbet af 2022, forblev i høj grad i arbejde. 53 procent var således stadig i job efter et år.
- De personer der kom i job arbejdede tæt på fuld tid. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid et år efter påbegyndt job var således 29 timer.
Du kan læse hele analysen her: