Ledige indtog arbejdsmarkedet med storm i 2022

Figur 1: Rekordhøj andel ledige kom i job i 2022

Fremgang på arbejdsmarkedet fik mange i job

2022 var et rekord godt år for det danske arbejdsmarked. Året bød på en fuld genåbning efter Corona-nedlukninger, beskæftigelsen nåede nye historiske højder, og der har aldrig været slået så mange ledige stillinger op. Det var samtidigt året, hvor en rekord stor andel forlod ledighedskøen og kom i job.

I den første uge af 2022 var der knap 93.000 ledige på det danske arbejdsmarked. I løbet af året kom cirka 59.000 af dem i job. Det svarer til 63 procent, hvilket er den højeste andel af ledige, der er kommet i job i løbet af et år siden 2012, jf. figur 1.  

Størstedelen af de ledige, der kom i job i løbet af 2022, var i arbejde i tre måneder eller mere i den resterende del af året. En lille andel havde kun job i en måned. For flere af dem skyldes det, at de først kom i job i slutningen af 2022.

Den positive udvikling skal også ses i lyset af, at der i 2022 var det laveste antal ledige i 20 år. I kombination med de mange ledige stillinger der blev slået op, har de ledige således haft gode chancer for at træde ind på arbejdsmarkedet i 2022.

Figur 2: 59.000 ledige kom i job i 2022 – af dem havde 14.000 været ledige i mere end ét år

Både personer med kort og lang ledighed kom i job i 2022

Mange af de ledige, der kom i job, var kun ledige i en kort periode inden jobstart. Men også personer med længere ledighed fik foden ind på arbejdsmarkedet i 2022.

Ud af de 59.000 ledige, der kom i job i 2022, havde 45.000 været ledige i under et år. Her kan vi se, at 22 procent af de korttidsledige var ledige i under tre måneder. Det er den højeste andel de sidste ti år. Det peger på, at de personer med kort ledighed kom hurtigere i arbejde i 2022 end tidligere.

Ser vi på de personer, som har været ledige i mere end ét år, var der 32.000 langtidsledige ud af de 93.000 ledige i første uge af 2022. Heraf kom 14.000 af de langtidsledige i job, hvilket svarer til 42 procent. Det er en historisk høj andel af langtidsledige, der kom i arbejde, når vi ser på de seneste 10 år.

Det gunstige år på arbejdsmarkedet med lav ledighed samt høj jobomsætning og efterspørgsel på arbejdskraft har skabt mange jobåbninger og medført, at virksomhederne har måtte søge bredere. Derudover har det lave antal af ledige i jobcentrene betydet, at der har været flere ressourcer til de ledige, der var tilbage. Det har været med til at gøre det nemmere for ledige at komme i job, hvilket har medvirket til, at de korttidsledige fik arbejde hurtigere og at flere af de langtidsledige kom i job i 2022.

Figur 3: Kommunale forskelle i hvor stor en andel der kom i job

Anm. Figur tre viser, hvor stor en andel af de ledige fra første uge af 2022, som kommunerne har fået i job i løbet af 2022. Desto mørkere blå desto højere andel.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og DREAM-data.

Ledige kommer især job i jyske kommuner  

På tværs af landet er det lykkes kommunerne at få ledige i job, men der er geografiske forskelle. For eksempel ser vi, at de jyske kommuner skiller sig ud ved at have en højere andel af ledige, der kom i job i 2022.

Det kommer blandt andet til udtryk ved, at der er syv jyske kommuner i top ti. Heriblandt to jyske ø-kommuner. Det drejer sig om Læsø, Samsø, Varde, Vejen, Hedensted, Skive og Tønder. De resterende kommuner i top ti er Bornholm, Gribskov og Faaborg Midtfyn.

Ø-kommunerne adskiller sig fra de andre kommuner, da de er mindre og derfor har færre ledige. I Læsø kommune var der for eksempel 76 ledige i første uge af 2022, og ud af dem kom 67 personer i job i løbet af året. Det svarer til 88 procent, hvilket er den højeste andel på tværs af alle kommuner.

Ser vi på de lidt større kommuner, er Varde den kommune, hvor den højeste andel af ledige kom i job. Ud af omkring 560 ledige kom 74 procent i job i Varde Kommune i 2022.

De regionale forskelle kan blandt andet være påvirket at sammensætningen af ledige, herunder fordelingen af langtidsledige. Derudover er mængden af sæsonledighed og branchesammensætningen forskellig i kommunerne. Der vil for eksempel være nogle kommuner, der er præget af turisme og landbrug, som vil have ledige i starten af året, der kommer i arbejde i løbet af foråret.  

Sådan har vi gjort

Analysen er baseret på STARs forløbsregister DREAM. Vi har taget udgangspunkt i personer, der var ledige i den første uge af 2022. Her har vi kun medtaget personer, der var ledige i minimum fire uger, hvoraf den ene uge var placeret i første uge i 2022.

Vi definerer ledighed ud fra Danmarks Statistiks ledighedsstatistik, der indeholder personer, der modtager dagpenge, er jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp eller er jobparate og åbenlyst uddannelsesparate modtagere af selvforsørgelse og hjemrejseydelse.

I analysen er en person overgået fra ledighed til job, når der har været minimum fire sammenhængende uger med beskæftigelse.

Vi har beregnet andelen af ledige, der er kommet i job ved at dividere dem der er kommet i job i løbet af året med antallet af ledige i den første uge af året.

Varigheden af hver persons ledighedsforløb er beregnet ud fra det antal sammenhængende uger med ledighed, indtil at der forekommer minimum fire uger, hvor personen ikke er ledig. Varigheden er målt frem til udgangen er 2022 for alle personer der var ledige i den første uge af 2022.

Personers bopælskommune opgøres ved udgangen af året i DREAM. Det har derfor ikke været muligt at identificere, om personerne er flyttet kommune i løbet af 2022.