Julen står for døren, og året er ved at gå på hæld. Den anledning vil vi gerne benytte til at sige tak for et rigtig godt år på Jobindsats. Igen i år har I budt ind med brugbar ris og ros og ikke mindst en masse gode forslag til forbedringer på siden. Det sætter vi stor pris på.
Vi holder juleferie fra og med den 22. december til og med den 1. januar. Det betyder, at vi ikke svarer på beskeder i Jobindsats-postkassen i denne periode. Vi glæder os til at svare på jeres mange gode og relevante spørgsmål i det nye år.
På grund af ferie vil enkelte målinger samtidig blive opdateret på andre tidspunkter end oprindeligt planlagt. Det gælder blandt andet for følgende målinger:
- ”Antal og andel efterlønsbidragere blandt dagpengeforsikrede” rykkes fra den 18. december 2023 til den 21. december 2023.
- Antal og andel uddannelseshjælpsmodtagere med læse-, skrive- og regnetest flyttes fra den 29. december 2023 til den 21. december 2023.
- Arbejdsmarkedsstatus 1, 3, 6 og 12 mdr. efter afsluttede forløb for alle ydelserne flyttes den fra 29. december 2023 til den 10. januar 2024.
- Lediges jobmål (Arbejdskraftreserven ESCO-STAR) flyttes fra den 28. december 2023 til den 21. december 2023.
- Antal rådighedssanktioner for alle ydelserne rykkes fra den 28. december 2023 til den 18. december 2023.
- Målingen ”Antal personer med opbrugt dagpengeret fordelt på efterfølgende arbejdsmarkedsstatus” rykkes fra den 18. december 2023 til den 11. januar 2024.
- Målingen ”Virksomhedernes forgæves rekrutteringer” rykkes fra den 31. december 2023 til den 20. december 2023.
Rapporten ”Monitorering af fordrevne personer fra Ukraine” opdateres sidste gang før jul den 19. december. Herefter opdateres rapporten første gang efter nytår den 9. januar 2024.
I kan som altid følge med i vores opdateringskalender: Opdateringskalender (jobindsats.dk)
Vi ønsker jer en glædelig jul og et godt nytår fra Jobindsats.