Siden 15. december 2021 har https://api.jobindsats.dk/v1/ været utilgængelig. I dag er version 2 af API'et: https://api.jobindsats.dk/v2/ blevet lanceret.
Det betyder, at man fremadrettet skal bruge Jobindsats API version 2, for at få sine forespørgsler til API'et til at virke.
Version 2 adskiller sig fra version 1 ved, at vi har implementeret ændringsønsket om at kunne specificere sine dataforespørgsler i forhold til udfaldsrum for fordelingsvariable. Det betyder, at man i version 2 nu kan specificere sine kald, således at man fx kun henter data for en bestemt aldersgruppe, såsom 16-19 år.
For at komme i gang med API version 2 anbefaler vi, at man læser brugerdokumentationen:
Brugerdokumentation til API version 2
Ændringer
I nedenstående ses et overblik over ændringer i forhold til version 1:
Der skal stå v2 i stedet for v1 efter https://api.jobindsats.dk/
API'et er ikke længere casesensitivt i forhold til parametre og værdier.
SubjectID værdierne har ændret sig fra fx "Y01" til "1123". Dette skyldes ændringer i de bagvedliggende databaser.
I funktion 4, hvor man henter data fra Jobindsats, kan man ikke længere bruge parameteren "Dimension". I stedet skal man bruge de gamle værdier for parameteren, som sine dimensionsparametre. Dvs. i stedet for, at man sætter "Dimension=_aldera", så sætter man nu "_aldera=16-19 år". Hvis man gerne vil have alle værdier for en parameter kan man bruge *
Ændringen i funktion 4 medfører konsekvensrettelser til funktion 3. Funktion 3 bruges til at få information om hvad ens datakald kan indeholde. Ændringen medfører, at svaret fra funktion 3 nu indeholder de enkelte dimensionsparametre og deres værdier.
Det er muligt at benytte periodetypen År-til-dato (MYTD)