Du finder rapporten ”Vores Arbejdsmarked” her: Vores Arbejdsmarked
"Vores Arbejdsmarked" er blevet mere fleksibel og brugervenlig. Med input fra en række kommuner har vi både tilføjet nye opgørelser og nye funktioner til rapporten.
I den nye version kan du selv vælge, hvilke kommuner du vil sammenligne dig med. Nu kan du fx sammenligne din kommune med nabokommunen, en kommune af samme størrelse eller en anden kommune, som du synes, ligner din egen. Samtidig har vi samlet kommunerapporten og rapporten for hele landet, så der nu er én rapport i stedet for to separate rapporter.
Der kommer også to helt nye sider og opgørelser i rapporten.
På den første nye side kan du se, hvilke brancher ledige kommer fra. Samtidig kan du se, hvilke brancher de ledige har, når de forlader jobcentret. Dermed kan du få et indblik i, hvordan bevægelserne mellem brancher ændrer sig.
Den anden nye side opgør både, hvilke jobmål ledige har, og hvilke stillinger virksomhederne især efterspørger. Dermed er det muligt at se sammenhængen mellem lediges jobmål og de stillinger, hvor der er behov for arbejdskraft i virksomhederne.
Derudover har vi opdateret informationssiderne, så de nu står skarpere med mere klare og tydelige definitioner og kilder.
Opdateringen af rapporten kommer på baggrund af en evaluering, som STAR har foretaget blandt de kommuner, som i sin tid var med til at udvikle rapporten samt kommuner, der har sagt ja til at hjælpe med videreudviklingen.
Stort tak til alle kommuner, der har hjulpet os med at forbedre ”Vores Arbejdsmarked”.
Som noget nyt kan du også ringe til vores hotline, hvis du har spørgsmål til rapporten ”Vores Arbejdsmarked”. Du kan ringe på telefonnummer 72 21 74 30 mandag til fredag fra 9-16.