21.12.2020
Ny måling: Virksomhedsrettet indsats og efterfølgende beskæftigelse
Der er udviklet en ny måling på Jobindsats, der viser antallet af afsluttede virksomhedsrettede forløb og efterfølgende beskæftigelse.

Til at følge op på virksomhedsrettede tilbud, er der udviklet en ny måling på Jobindsats, der viser antallet af afsluttede virksomhedsrettede tilbud, samt hvor mange af disse tilbud, som har ført til efterfølgende ustøttet beskæftigelse eller fleksjob, enten i samme virksomhed, i en virksomhed i samme branche eller i en anden branche. Målingen viser desuden den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad over de efterfølgende tre måneder for alle de forløb, der har ført til efterfølgende beskæftigelse.
Målingen kan fordeles på område, periode, ydelsesgruppe, tilbud, målgruppe, varighed af forløbet og branche.
Gå til målingen: Virksomhedsrettede tilbud og efterfølgende beskæftigelse