Rapporten på Jobindsats viser tal for antal personer med ophold under særloven, der er kommet i beskæftigelse, fordelt på brancher. Tallene for lønmodtagerbeskæftigelse omfatter også personer, der tidligere har haft et andet opholdsgrundlag, men som nu har fået ophold efter særloven og fordrevne ukrainere, der har mulighed for at arbejde, allerede når de har søgt om opholdstilladelse og har fået optaget biometri.
Rapporten viser derudover udviklingen i tilgang og bestand af personer med ophold under Ukraine særloven, samt hvor mange af disse der er tilmeldt som ledige på Jobnet, er visiteret jobparate eller aktivitetsparate og som søger om selvforsørgelses-, hjemsendelses- og overgangsydelse (SHO-ydelse).
I løbet af juni måned er det planlagt, at tilføje antal personer med ophold under særloven, der modtager SHO-ydelse, samt antal fordrevne personer, der indgår i den officielle ledighedsstatistik.
Data i rapporten kan fordeles på kommuner og RAR-områder.
STAR opdaterer rapporten ugentligt på tirsdage.
Opdatering i sommerferien: I uge 28 bliver rapporten offentliggjort med beskæftigelsestal for juni måned, mens resten af tallene ikke opdateres. I uge 29, 30 og 31 opdateres rapporten ikke. Fra uge 32 opdateres rapporten igen hver tirsdag.
Gå til rapporten: Monitorering af fordrevne personer fra Ukraine