De nyeste tal viser, at cirka 14 procent af virksomhedernes forsøg på at rekruttere medarbejdere endte med, at stillingen ikke blev besat. Samtidig blev 13 procent af virksomhedernes opslåede stillinger besat af medarbejdere, som ikke havde alle de kvalifikationer, som virksomhederne ønskede. Det er de samme niveauer, som i vores forrige analyse fra december 2022.
Analysen bygger på, i hvilket omfang konkrete jobopslag fra juni til november 2022 er blevet besat med nye medarbejdere. Du finder rekrutteringssurveyen her, hvor du fx kan se virksomhedernes rekrutteringssituation på tværs af brancher og landsdele:
Rekrutteringssurvey marts 2023
Du kan også dykke ned i tallene i vores måling ”Succesfulde og forgæves rekrutteringer”, som vil blive opdateret med de nye tal inden for få dage.