05.01.2026
STAR offentliggør centrale nøgletal om arbejdsmarkedet endnu tidligere i 2026
Ledighedstallene offentliggøres fremadrettet kl. 8.00. STAR fremrykker endvidere i 2026 offentliggørelsen af flere centrale arbejdsmarkedsmålinger. Det betyder, at flere af STARs nøgletal vil være tilgængelige på Jobindsats.dk endnu tidligere end i dag.
Målingen Antal ledige stillinger på Jobnet bliver fra og med 2026 offentliggjort den 5. hverdag i måneden mod hidtil den 9. hverdag. Målingerne Antal varslinger om afskedigelser, Antal arbejdsfordelinger og Antal nye arbejdsfordelinger i perioden offentliggøres den 7. hverdag i måneden mod hidtil den 12. hverdag i måneden.
Målingen vedr. Udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark offentliggøres den 8. hverdag i måneden mod hidtil den 11. hverdag i måneden, mens Antal lønmodtagere efter bopæl og Antal lønmodtagere efter arbejdssted bliver offentliggjort den 6. hverdag i måneden mod hidtil den 8. hverdag i måneden.
Samtidig bliver STARs ledighedstal offentliggjort én dag tidligere i 2026. Det betyder, at den sæsonkorrigerede ledighedsindikator er tilgængelig den 3. hverdag i måneden, mens den sæsonkorrigerede ledighed bliver offentliggjort den 13. hverdag i måneden.
Offentliggørelsestidspunktet af ledighedsindikatoren og den registerbaserede ledighed fremrykkes til kl. 8.00 mod hidtil kl. 9.00.
Nedenfor kan du se udgivelsesdatoer for STARs ledighedsindikator og den registerbaserede ledighed.
Opdateringskalender for STAR’s ledighedstal i 2026
|
Vedrørende måned |
Opdateringsdato for den sæsonkorrigerede ledighedsindikator |
Opdateringsdato for den sæsonkorrigerede registerbaserede ledighed |
|
December |
6. januar kl. 8.00 |
20. januar kl. 8.00 |
|
Januar |
4. februar kl. 8.00 |
18. februar kl. 8.00 |
|
Februar |
4. marts kl. 8.00 |
18. marts kl. 8.00 |
|
Marts |
8. april kl. 8.00 |
20. april kl. 8.00 |
|
April |
5. maj kl. 8.00 |
19. maj kl. 8.00 |
|
Maj |
3. juni kl. 8.00 |
17. juni kl. 8.00 |
|
Juni |
3. juli kl. 8.00 |
20. juli kl. 8.00 |
|
Juli |
5. august kl. 8.00 |
19. august kl. 8.00 |
|
August |
3. september kl. 8.00 |
17. september kl. 8.00 |
|
September |
5. oktober kl. 8.00 |
19. oktober kl. 8.00 |
|
Oktober |
4. november kl. 8.00 |
18. november kl. 8.00 |
|
November |
3. december kl. 8.00 |
17. december kl. 8.00 |