06.03.2025
Ledighedsindikator peger på en uændret ledighed i februar 2025
STAR’s sæsonkorrigerede ledighedsindikator for februar 2025 tyder på, at ledigheden vil falde med 100 fuldtidspersoner fra januar 2025 til februar 2025.

STAR’s sæsonkorrigerede ledighedsindikator opgør antallet af ledige, der er tilmeldt Jobnet.dk.
Som angivet i tidligere nyheder, har ledighedsindikatoren for december 2024 og januar 2025 været behæftet med usikkerhed grundet udfordringer med tilmeldetallene, der udgør datagrundlaget for ledighedsindikatoren. Dataudfordringerne er opstået i forbindelse med en omlægning af datakilden i december 2024, hvor en fejl i databehandlingen har medført, at en række afmeldinger af ledige personer fra Jobnet.dk ikke trådte i kraft i opgørelsen af tilmeldedata. Dette har betydet, at antallet af ledige fuldtidspersoner tilmeldt Jobnet.dk ved en fejl steg markant i december 2024 og januar 2025, hvormed udviklingen i den sæsonkorrigerede ledighedsindikator i december 2024 og januar 2025 ikke har været retvisende for det faktiske antal tilmeldte ledige personer.
STAR har nu rettet fejlen i opgørelsen af ledighedstallene. Ledighedsindikatoren for februar 2025 er derfor ikke behæftet med med den usikkerhed, der prægede indikatoren i december 2024 og januar 2025.
De nyeste tal i ledighedsindikatoren viser, at antallet af ledige tilmeldt jobnet.dk er faldet med 100 fuldtidspersoner fra januar til februar 2025, når der korrigeres for sæsonudsving. Dette tyder på, at den registerbaserede ledighed for februar 2025, som STAR offentliggør den 20. marts kl. 9.00, vil vise en uændret ledighed.
Tabel 1. Antal sæsonkorrigerede fuldtidspersoner tilmeldt Jobnet.dk i januar og februar 2025
Ydelsesgruppe | Antal sæsonkorrigerede fuldtidspersoner tilmeldt Jobnet.dk i januar 2025 | Antal sæsonkorrigerede fuldtidspersoner tilmeldt Jobnet.dk i februar 2025 | Forskel | Udvikling i procent |
Dagpenge | 86.000 | 85.900 | -100 | -0,1 |
Kontanthjælp | 15.100 |
15.100 |
0 |
0,0 |
Total | 101.100 | 101.000 | -100 | -0,1 |
Anm.: Tallene i tabellen er afrundet til nærmeste 100’er, hvorfor de kan afvige i forhold til tallene i målingen på Jobindsats. Samtidig vil summen af niveauerne for dagpenge og kontanthjælp ikke nødvendigvis stemme overens med totalen.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Jobindsats.dk.
Udviklingen dækker over, at antallet af dagpengeledige tilmeldt Jobnet.dk er faldet med 100 fuldtidspersoner fra januar til februar 2025, mens antallet af kontanthjælpsledige tilmeldt Jobnet.dk er uændret i samme periode, jf. tabel 1.
Revision af ledighedsindikatoren
I forbindelse med, at den sæsonkorrigerede ledighedsindikator er blevet opdateret med nye tal, og at fejlen i datagrundlaget nu er blevet udbedret, er der større bagudrettede ændringer i den sæsonkorrigerede ledighedsindikator vedr. antal dagpengeledige fuldtidspersoner tilmeldt Jobnet.dk. Det sæsonkorrigerede antal dagpengeledige for januar 2025 er nedjusteret med 2.300 fuldtidspersoner, mens antal kontanthjælpsledige tilmeldt Jobnet.dk er nedjusteret med 100 fuldtidspersoner.
Opgørelsen over ændringerne i det sæsonkorrigerede antal ledige tilmeldt Jobnet kan bruges som en tidlig indikator for, hvordan den sæsonkorrigerede registerbaserede ledighed vil udvikle sig fra januar til februar 2025, der bliver offentliggjort i STAR’s statistikbank Jobindsats.dk den 20. marts kl. 9.00.
Om STAR's sæsonkorrigerede opgørelse af antal tilmeldte på Jobnet.dk
Den sæsonkorrigerede opgørelse af antal tilmeldte ledige på Jobnet.dk er baseret på de faktiske tal for antal ledige tilmeldt Jobnet.dk. Der foretages ingen opregulering af tallene, inden de korrigeres for sæsonudsving. Det skyldes, at efterregistreringer i tilmeldetallene er minimale og dermed ikke påvirker selve sæsonkorrektionen. De sæsonkorrigerede tal tager højde for mulige sæsonudsving i ledigheden. Det kan eksempelvis være forskelle i antallet af dage/arbejdsdage på tværs af måneder, sæsonmønstre i forhold til afholdelse af ferie eller sygdomsperioder og lignende. Sæsonkorrektion gør det muligt at følge udviklingen i ledigheden måned for måned. Du kan læse mere om STAR’s sæsonkorrektion af ledigheden i notatet 'Sæsonkorrektion i STAR' eller på info-siden. Se links nedenfor. Næstkommende opdatering af den sæsonkorrigerede opgørelse af tilmeldetallene kan forventes offentliggjort d. 4. april kl. 9.00 med angivelse af udviklingen i ledigheden fra februar til marts 2025.
Opdateringskalender for 2025
Måned | Vedrørende måned | Opdateringsdato for den sæsonkorrigerede ledighedsindikator | Opdateringsdato for den sæsonkorrigerede ledighed |
Marts | Februar |
6. marts kl 9.00 |
20. marts kl 9.00 |
April | Marts |
4. april kl 9.00 |
23. april kl 9.00 |
Maj | April |
6. maj kl 9.00 |
20. maj kl 9.00 |
Juni | Maj |
4. juni kl 9.00 |
19. juni kl 9.00 |
Juli | Juni |
4. juli kl 9.00 |
21. juli kl 9.00 |
August | Juli |
6. august kl 9.00 |
20. august kl 9.00 |
September | August |
4. september kl 9.00 |
18. september kl 9.00 |
Oktober | September |
6. oktober kl 9.00 |
20 oktober kl 9.00 |
November | Oktober |
6. november kl 9.00 |
20. november kl 9.00 |
December | November |
4. december kl 9.00 |
18. december kl 9.00. |
Du kan dykke ned i de sæsonkorrigerede tal for antallet af tilmeldte ledige på Jobindsats.dk:
Statistik: Ledighedsindikator: Sæsonkorrigeret antal tilmeldte fuldtidsledige på Jobnet
Du kan også finde faktiske tal for antal tilmeldte ledige på Jobindsats.dk:
Statistik: Tilmeldte ledige på Jobnet