08.04.2026
Ledighedsindikator peger på en mindre stigning i ledigheden i marts 2026
STAR’s sæsonkorrigerede ledighedsindikator for marts 2026 tyder på, at ledigheden vil stige med 300 fuldtidspersoner fra februar 2026 til marts 2026.
STAR’s sæsonkorrigerede ledighedsindikator opgør antallet af ledige, der er tilmeldt Jobnet.dk.
De nyeste tal i ledighedsindikatoren viser, at antallet af ledige tilmeldt jobnet.dk er steget med 300 fuldtidspersoner fra februar 2026 til marts 2026, når der korrigeres for sæsonudsving. Dette tyder på, at den registerbaserede ledighed for marts 2026, som STAR offentliggør den 20. april kl. 8.00, vil vise en mindre stigning i ledigheden.
Tabel 1. Antal sæsonkorrigerede fuldtidspersoner tilmeldt Jobnet.dk i februar 2026 til marts 2026
| Ydelsesgruppe | Antal sæsonkorrigerede fuldtidspersoner tilmeldt Jobnet.dk i februar 2026 | Antal sæsonkorrigerede fuldtidspersoner tilmeldt Jobnet.dk i marts 2026 | Forskel | Udvikling i procent |
| Dagpenge | 89.300 | 89.200 | -100 | -0,1 |
| Kontanthjælp | 17.300 |
17.600 |
300 |
1,7 |
| Total | 106.600 | 106.800 |
300 |
0,3 |
Anm.: Tallene i tabellen er afrundet til nærmeste 100’er, hvorfor de kan afvige i forhold til tallene i målingen på Jobindsats. Samtidig vil summen af niveauerne eller forskellen for dagpenge og kontanthjælp ikke nødvendigvis stemme overens med totalen.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Jobindsats.dk.
Udviklingen dækker over, at antallet af dagpengeledige tilmeldt Jobnet.dk er faldet med 100 fuldtidspersoner fra februar 2026 til marts 2026, mens antallet af kontanthjælpsledige tilmeldt Jobnet.dk er steget med 300 fuldtidspersoner i samme periode, jf. tabel 1. Udviklingen for dagpengeledige i marts 2026 er behæftet med usikkerhed som følge af større nedjusteringer i det sæsonkorrigerede antal dagpengeledige tilmeldt Jobnet.dk i de seneste to måneder.
Stigningen i antallet af kontanthjælpsledige skyldes fortsat primært en øget tilgang af ukrainere med ophold efter særloven, som vurderes jobparate.
Revision af ledighedsindikatoren
I forbindelse med, at den sæsonkorrigerede ledighedsindikator er blevet opdateret med nye tal, er det totale antal fuldtidspersoner tilmeldt Jobnet.dk for januar hhv. februar 2026 nedjusteret med 500 hhv. 1.800 fuldtidspersoner. Det sæsonkorrigerede antal dagpengeledige for januar 2026 hhv. februar 2026 er nedjusteret med 500 hhv. 1.800 fuldtidspersoner, mens antal kontanthjælpsledige tilmeldt Jobnet.dk er uændret.
Opgørelsen over ændringerne i det sæsonkorrigerede antal ledige tilmeldt Jobnet kan bruges som en tidlig indikator for, hvordan den sæsonkorrigerede registerbaserede ledighed vil udvikle sig fra februar 2026 til marts 2026, der bliver offentliggjort i STAR’s statistikbank Jobindsats.dk den 20. april kl. 8.00.
Om STAR's sæsonkorrigerede opgørelse af antal tilmeldte på Jobnet.dk
Den sæsonkorrigerede opgørelse af antal tilmeldte ledige på Jobnet.dk er baseret på de faktiske tal for antal ledige tilmeldt Jobnet.dk. Der foretages ingen opregulering af tallene, inden de korrigeres for sæsonudsving. Det skyldes, at efterregistreringer i tilmeldetallene er minimale og dermed ikke påvirker selve sæsonkorrektionen. De sæsonkorrigerede tal tager højde for mulige sæsonudsving i ledigheden. Det kan eksempelvis være forskelle i antallet af dage/arbejdsdage på tværs af måneder, sæsonmønstre i forhold til afholdelse af ferie eller sygdomsperioder og lignende. Sæsonkorrektion gør det muligt at følge udviklingen i ledigheden måned for måned. Du kan læse mere om STAR’s sæsonkorrektion af ledigheden i notatet 'Sæsonkorrektion i STAR' eller på info-siden. Se links nedenfor. Næstkommende opdatering af den sæsonkorrigerede opgørelse af tilmeldetallene kan forventes offentliggjort den 5. maj kl. 8.00 med angivelse af udviklingen i ledigheden fra marts til april 2026.
Opdateringskalender for 2026
| Vedrørende måned | Opdateringsdato for den sæsonkorrigerede ledighedsindikator | Opdateringsdato for den sæsonkorrigerede ledighed |
|
Marts |
8. april kl. 8.00 |
20. april kl. 8.00 |
|
April |
5. maj kl. 8.00 |
19. maj kl. 8.00 |
|
Maj |
3. juni kl. 8.00 |
17. juni kl. 8.00 |
|
Juni |
3. juli kl. 8.00 |
20. juli kl. 8.00 |
|
Juli |
5. august kl. 8.00 |
19. august kl. 8.00 |
|
August |
3. september kl. 8.00 |
17. september kl. 8.00 |
|
September |
5. oktober kl. 8.00 |
19. oktober kl. 8.00 |
|
Oktober |
4. november kl. 8.00 |
18. november kl. 8.00 |
|
November |
3. december kl. 8.00 |
17. december kl. 8.00 |
Du kan dykke ned i de sæsonkorrigerede tal for antallet af tilmeldte ledige på Jobindsats.dk:
Statistik: Ledighedsindikator: Sæsonkorrigeret antal tilmeldte fuldtidsledige på Jobnet
Du kan også finde faktiske tal for antal tilmeldte ledige på Jobindsats.dk:
Statistik: Tilmeldte ledige på Jobnet